Spring til indhold
HjemForskningForskningsgrupperThe Research Group on Global & Transnational Law (RGTLAW)Projects

Artikel

Punitive Turn, Danish Style - Den Strafferetlige Lovgivningsproces i Danmark

En forskningsgruppe bestående af jurister og kriminologer fra Aalborg Universitet ønsker at kvalificere den kriminalpolitiske debat ved at analysere lovændringer i strafferetten i perioden 1980-2019. Projektet vil konkret bidrage til en vidensbaseret nuancering af den kriminalpolitiske debat i Danmark og de eventuelle konsekvenser, de undersøgte tendenser har for lovkvaliteten i strafferetten.

Artikel

Punitive Turn, Danish Style - Den Strafferetlige Lovgivningsproces i Danmark

En forskningsgruppe bestående af jurister og kriminologer fra Aalborg Universitet ønsker at kvalificere den kriminalpolitiske debat ved at analysere lovændringer i strafferetten i perioden 1980-2019. Projektet vil konkret bidrage til en vidensbaseret nuancering af den kriminalpolitiske debat i Danmark og de eventuelle konsekvenser, de undersøgte tendenser har for lovkvaliteten i strafferetten.

Jyllands Posten beskrev den 4. januar 2022, hvordan et nedsat juridisk ekspertpanel under DJØF (bestående af juridiske eksperter fra danske universiteter, advokatbranchen, interesseorganisationer og domstolene) vurderede, at kvaliteten i lovgivningen er dalende, og det strafferetlige område blev fremhævet som et eksempel på dette.

Denne bekymring taler ind i en i gangværende debat om en tendens til ’mere staf’ og symbollovgivning, hvor det centrale element er at sende et signal, frem for at løse reelle problematikker.

Det er ikke nyt, at jurister – herunder i særdeleshed strafferets- advokater/forsvarer – påpeger en tendens til dalende lovkvalitet, manglende proportionalitet og rets- sikkerhedsmæssige konsekvenser. Kriminologer kalder tendensen til ’mere staf’ punitive turn og antager at den begyndte at vinde frem i flere nordiske lande i 1990’erne.

Ingen har imidlertid systematisk undersøgt, hvorvidt en sådan tendens kan påvises (eller afvises), og hvordan denne tendens konkret har påvirket lovgivningsarbejdet og de straffebestemmelser, som blev indført eller ændret i straffeloven.

En forskningsgruppe bestående af jurister og kriminologer fra Aalborg Universitet ønsker at lukke dette videnshul og dermed kvalificere den kriminalpolitiske debat ved at analysere lovændringer i strafferetten i perioden 1980-2019.

Studiet vil blive gennemført i tre skridt:

1) at identificere ændringer af strafferetten fra 1980-2019,
2) at afdække lovgivningsprocessen ifm. disse(dokumentanalyse), og
3) ved et repræsentativ udvalg af strafferetlige lovændringer, at analysere lovkvaliteten.

Projektet vil konkret bidrage til en vidensbaseret nuancering af den kriminalpolitiske debat i Danmark og de eventuelle konsekvenser, de undersøgte tendenser har for lovkvaliteten i strafferetten. I analysen vil der være særlig fokus på centrale parametre; proportionalitet og retssikkerhedsmæssige konsekvenser. Forskningsgruppen ønsker med dette forskningsprojekt således at bidrage konstruktivt til debatten om lovgivningsprocessen og lovkvalitet.

Fakta 

Projektet er finansieret af Dreyers Fond med 400,000 kr. og varer fra 1. april 2022 → 1. april 2023.