Af Alice Damgaard Sprotte, Kommunikation og Public Affairs

På Jura og Erhvervsjura på Aalborg Universitet lærer de studerende at forholde sig juridisk til cyberkriminalitet allerede i starten af deres uddannelse. Over 70 førsteårsstuderende diskuterede jura i cyberspace, da lektor Marie Jull Sørensen og anklager Morten Sønderby samlede dem til et socialfagligt arrangement med titlen ‘Nudes på nettet - hvad deler vi og hvad er juraens rolle?’

’Nudes’ er nøgenbilleder, der bliver taget med fx mobilen og delt digitalt. Det er ikke ulovligt at tage billeder af sig selv og sende til andre. Problemet opstår, når andre deler nøgenbilleder eller videoer af dig på nettet, uden du har givet lov til det.

21-årige Sofie Hvilsom Ottosen, der læser erhvervsjura på AAU, deltog i arrangementet. Hun kunne godt forestille sig at blive advokat, og hun synes, arrangementet var spændende og fagligt relevant.

”Det er fedt, at vi ser virkeligheden med det samme på studiet. Det er sindssygt vigtigt, at vi bliver klædt på til de her problemstillinger – det kan ikke bare være lejeret og køberet det hele. Som advokat er der mange forskellige specialer, og nogle af de nye specialer bliver måske inden for cyberkriminalitet. Hvis man har en advokat i maven, så vil man måske gerne have det som specialiseringsområde,” siger hun.

Også 39-årige Carina Lundtoft synes, arrangementet var fagligt relevant. Hun har tidligere været selvstændig og er startet på erhvervsjura-uddannelsen, og hun forventer at beskæftige sig med jura i virksomheder.

”Det var et mega-godt initiativ, som gav mig en masse at tænke over. Vi er også nødt til at forholde os til digitale krænkelser på arbejdsmarkedet. Det kan være en kollega, der presser en anden kollega med nøgenbilleder. Det er ikke første gang, man hører om det. Vi kan som jurister være med til at forme juraen og støtte dem, de digitale krænkelser går ud over,” siger hun.

Nøgenbilleder er en del af unges liv

Det var ikke tilfældigt, at netop ’nudes’ blev brugt som eksempel ved det socialfaglige arrangement. Det er noget, flere af de unge kender fra deres egen digitale hverdag. To ud af fem unge har været vidner til ulovlig billeddeling, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2023.

At deling af nøgenbilleder er en del af de studerendes digitale liv, blev også tydeligt i begyndelsen af arrangementet, hvor de studerende kunne svare anonymt på spørgsmålet: ’Har du sendt nøgenbilleder af dig selv til andre?’ Her svarede over halvdelen ja.

Det undrer ikke jurastuderende Sofie Hvilsom Ottosen:

”Det er vores ungdom – det er vores måde at kommunikere på. Det er let at dele billeder af sig selv på sociale medier – det kan være alt fra en ny flaske vin, man har købt, til en ’nude’. Men nu kan vi ikke helt styre, hvad der ’hænger af os’ rundt omkring i cyberspace. Nogle har måske delt nøgenbilleder, da de var yngre og ikke kendte konsekvenserne af det,” fortæller hun.

Det er ulovligt, hvis andre deler nøgenbilleder eller videoer af dig på nettet, uden du har givet lov til det. Så er det en krænkelse, som du kan anmelde, og som dem, der har delt billedet, kan straffes for, og som du kan få økonomisk kompensation for. Det er er her, juraen kommer i spil.  

Ny teknologi udfordrer juraen

’Nudes’ har udfordret det retlige system, fordi der her ikke er tale om fysiske overgreb, men digitale.

Spørgsmålet er, hvordan retten skal forholde sig til det, særligt når det handler om tort. Tort er en krænkelse af et menneskes person og omdømme, som kan medføre erstatning. Hvis andre har delt dine nøgenbilleder uden at spørge dig, så har du ikke tabt penge, men du er blevet ydmyget. Her har samfundet bestemt, at du kan blive kompenseret økonomisk.  Det er en slags ’retsfølelses-kompensation’. Det beløb, du modtager fra krænkerne, skal svare til den krænkelse, du har været udsat for, og i Danmark betyder de gældende beløbsstørrelser, at man ikke bliver rig af at få delt sit nøgenbillede en enkelt gang eller to.

Lektor Marie Jull Sørensen forklarer, at det har udfordret domstolene, at nøgenbilleder kan blive ved med at blive delt ulovligt, modsat en fysisk seksualforbrydelse, fx en voldtægt, der udgør én krænkelse.

”Da dommerne fik de her sager på bordet, hvor rigtig mange mennesker delte nøgenbilleder af den samme person, pegede de på, at hvis alle, der havde delt, skulle betale tort, så ville den krænkede ende med at blive meget rig. Derfor mente de, at der måtte være et loft for betaling af tort. Det betød i praksis, at de sidste, der havde delt, ikke skulle betale, hvilket strider mod lighedsprincippet,” siger Marie Jull Sørensen, der er lektor i erstatningsret.

Men folketinget endte med at vedtage en ny lov, der fastlægger, at hver ny ulovlig deling er en ny krænkelse – og her skal alle dem, der deler, betale samme tort.  En krænkelse er en krænkelse.

En ny generation af jurister med digitalt mindset

”Den nye generation af jurister skal bære den digitale dagsorden. Derfor er det vigtigt, at vi holder den slags arrangementer,” siger lektor Marie Jull Sørensen, der står bag arrangementet. Hun er kendt som en engageret underviser blandt de studerende. I 2023 blev hun kåret som årets underviser på både Juridisk Institut og Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet.

Marie Jull Sørensen peger på, at dem, der praktiserer jura nu, er trænede i at forholde sig til juridiske spørgsmål i den analoge verden, og det afspejler også deres tilgang. Selv Højesteret blev udfordret, fordi de ikke har haft sådanne sager før. Sådan kommer det ikke til at være med de nye jura- og erhvervsstuderende. De kommer til at beskæftige sig meget med, hvordan digitalisering og nye teknologier udfordrer og udvikler juraen.

”Mange af dem kommer til at arbejde med jura i det felt, når de er færdiguddannede. Vi prøver at ’få noget grundlæggende jura ind i dem’ og få dem til at reflektere over juraens principper i de digitale rum. De skal forstå, hvad der egentlig er på spil, og det er lidt lettere, når de kan forholde sig til emnet,” pointerer hun.

Det kan Sofie Hvilsom Ottosen godt genkende:

”Det var meget konkret at tale om de nudes, og hvor omkostningsfuldt det kan være, og hvor meget det kan blive delt. Men nu ved jeg også, at sker det skrækkelige, at et billede, jeg har delt, bliver delt videre – så har vi retssystem, der kan tage sig af det. Retspraksis vil ændre sig med tiden, fordi domstolene også bliver klogere og teknologien ændrer sig,” siger hun.

Carina Lundtoft håber, at cyberkriminalitet bliver obligatorisk for alle studerende på Jura og Erhvervsjura:

”Det er vigtigt at være nysgerrig på cyberkriminalitet. Jeg er nu mere oplyst om, hvor stort problem det er i samfundet. Det kan jeg tage videre med mig i mit studie, og jeg kan bruge det fremadrettet. Måske burde det være obligatorisk og ikke frivilligt. Det er godt for os alle sammen at vide,” siger hun.