Spring til indhold

Rejsebrev

Joen P. Sode

Joen P. Sode tog et udlandsophold på Det Retsvidenskabelige Universitet i Zürich på 9.semester af uddannelsen på Aalborg Universitet.

Rejsebrev

Joen P. Sode

Joen P. Sode tog et udlandsophold på Det Retsvidenskabelige Universitet i Zürich på 9.semester af uddannelsen på Aalborg Universitet.

Mit 9. semester blev et ophold ved universitetet i Zürich. Det var en fantastisk tid, og hvis jeg fik muligheden, ville jeg uden tvivl gøre det igen. Men jeg lærte også en masse ting i processen med at søge universitet, legater og merit, som jeg ville gøre anderledes med den erfaring, jeg har fået. Det er denne erfaring jeg vil forsøge at formidle her.

For at slå en ting helt fast med det samme: det er problematisk at tage et semester i udlandet, men jeg syntes stadig, at alle burde overveje det, og medmindre man har helt særlige grunde, bør man gøre det. Ganske enkelt fordi ens udbytte er enormt. Man udvikler sig socialt, personligt og fagligt.

Jura er nok ikke det allermest internationale studie, men regionalt er det i kraftig udvikling. Manglende forståelse for bl.a. EU-ret, CISG samt Common og Civil Law tradition vil være et stort problem for fremtidens jurister. Man lærer selvfølgelig bedst og lettest, hvordan en Common Law-jurist tænker ved at studere med sådanne i deres system.

Hvorfor Zürich Universitet?

Som sagt kræver det tid at planlægge et udlandsophold. Instituttet har desværre kun få samarbejdsaftaler med andre universiteter (endnu). Derfor står man meget alene, hvilket dog betyder på positiv-siden, at hele verden er åben. Dette var egentlig mit første store problem, og på et eller andet tidspunkt omkring starten af 8 semester, besluttede jeg mig, ikke super velbegrundet, for at det skulle være Schweiz.

Herefter skrev jeg til alle universiteter i den tysktalende del af landet. I sidste ende blev det, måske lidt tilfældigt, Zürich. Jeg følte, at jeg var nødt til at tage en beslutning for at komme videre i processen. Herefter stod den på legatansøgning, en ting som viste sig meget svær. Jeg havde allerede overskredet en del frister, og meget få legater er henvendt til jurister fra Aalborg.

Tag en beslutning, kom afsted og start hele processen meget tidligt. 

Joen P. Soede

Ansøgningsprocessen

Instituttet og AAU generelt opfordrer, så vidt jeg ved, studerende til udlandsophold, og jeg oplevede ingen problemer med forhåndsgodkendelse af merit, heller ikke selv om jeg ændrede det undervejs. Universitet yder et Erasmus-legat, som er en dejlig lille støtte, her er der dog også en meget tidlig ansøgningsfrist. Jeg fik dog mit, selv om jeg også var lidt sent ude her.

Som opsummering kan jeg sige: tag en beslutning, kom afsted og start hele processen meget tidligt.